BILLEDER
19. marts 2026
Apple inviterer til fejring af sit 50-års jubilæum over hele verden
Den 13. marts tog Apple hul på fejringen af virksomhedens 50-års jubilæum med en helt særlig optræden fra den 17-dobbelte Grammy-vinder, sanger og producer Alicia Keys ved Apple Grand Central i New York City. Keys leverede et fantastisk show på stationens ikoniske trappe med en perlerække af sine største hits. iPhone 17 Pro forevigede den både energiske og intime stemning ved begivenheden.
Måneden igennem markerer virksomheden den vigtige milepæl over hele verden. Alle festlighederne er en levende hyldest til menneskets kreativitet og opfindsomhed og har til formål at vise de utrolige ting, der kan lade sig gøre, når man har de rette Apple-produkter ved hånden.
Apple Taikoo Li Chengdu, Kina
Chris Lee er en fremtrædende figur inden for kinesisk popkultur og er som kunstner ikke bange for at eksperimentere. Som sanger, sangskriver og skuespiller har hun sat et markant præg på underholdningsbranchen, og hun har vundet over 260 musikpriser i hjemlandet og internationalt. Chris Lee er kendt for at blande pop, elektroniske og alternative lyde og har udgivet flere platinalbum sammen med utrolige visuelle projekter og scenekoncepter.
Gennem sin 20-årige karriere har Chris Lee været tro mod sine kunstneriske rødder. Tidligt i sin karriere nævnte hun Apples ikoniske “Think Different”-kampagne som en kreativ inspiration, der påvirkede hendes banebrydende musikalske indtryk, dynamiske tilstedeværelse på scenen og fremadrettede æstetik. I dag er hun et kulturelt ikon inden for musik, mode og kunst.
Apple Grand Central, New York
Alicia Keys er en artist, der arbejder på tværs af genrer og tidens trends, og på den måde er hun et levende billede på ypperlig performance, produktion, historiefortælling og innovation. Igennem sine mange år i musikbranchen har hun altid formået at tænke ud af boksen.
Keys var en af de første artister til at udgive sit sangkatalog i rumlig lyd på Apple Music og optrådte som hovednavn ved en Apple Music Live-event. I 2024 var Alicia Keys: Rehearsal Room blandt de første Apple Immersive-oplevelser til Apple Vision Pro. Her kunne hendes fans få et unikt indblik i hendes kreative proces i forbindelse med en intim øvesession.
Apple Myeongdong, Seoul
K-pop-sensationen CORTIS fik først sin debut sidste sommer, men gruppen har allerede taget verden med storm. Deres debut-EP fra 2025, Color Outside the Lines, afspejler deres mission om at omdefinere kunst og fremme selvudfoldelse. Ved Apple Myeongdong talte gruppen med fans om deres rejse som kunstnere og overraskede gæsterne ved at optræde med tre sange, bl.a. “YOUNGCREATORCREW” fra deres kommende album.
Tidligt i deres karriere var gruppen med i The Zane Lowe Show på Apple Music Radio, hvilket hjalp dem med at opbygge en loyal fanskare verden over. CORTIS har for nylig udgivet en Apple Immersive-musikoplevelse til Apple Vision Pro, der giver fans eksklusiv adgang, mens de øver sig på koreografien til sangen “GO!”
Følg med for at få sidste nyt om fejringen.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel